Toyota sætter pris på Yaris Cross

Forsalget er i gang, og sløret er løftet for priserne på nogle af de højest udstyrede udgaver af Yaris Cross

Toyota introducerer senere på året den kompakte SUV, Yaris Cross, der kommer med den nyeste fjerde generation hybridteknologi, intelligent firehjulstræk, samt Toyotas helt nye multimediesystem. 

En af de forventede mest populære udstyrsudgaver af Yaris Cross med tilnavnet Style vil kunne fås for 279.990 kr. Her er der ikke sparet på udstyret, og og der kan tilkøbes en såkaldt Technology Plus-pakke.

Der tilbydes en særlig introduktionsudgave i begrænset antal med navnet Premier Edition. Her får man yderligere 18” alufælge, lædersæder og et eksklusivt JBL-musikanlæg sammen med både bi-tone lakering og Technology Plus-pakken. Yaris Cross Premier Edition koster 329.990 kr. og sætter dermed top-barren rent prismæssigt. Er man klar til at give afkald på lædersæder og tofarvet lakering, vil den anden topmodel med tilnavnet Elegant være et godt alternativ med en pris på 309.990 kr.

Toyota har også sat pris på det intelligente firehjulstræk til Yaris Cross, der kan fås for 35.000 kr.

Med offentliggørelsen af priserne på de højest udstyrede udgaver af Yaris Cross, åbner Toyota dermed også for forsalget.

Den nye Yaris Cross får officiel Danmarkspremiere i anden halvdel af i år.

Kilde Toyota Danmark presserum