Toyota Gazoo Racing vinder Dakar Rally 2022!

Den dynamiske duo Al-Attiyah/Baumel trækker sejren hjem.

Dominerende sejr til Toyota Gazoo Racing

Det blev til en sejr i årets Dakar Rally for Toyota Gazoo Racing, da Nasser Al-Attiyah og Mathieu Baumel bragte deres Toyota GR DKR Hilux T1+ over målstregen i den 12. og sidste etape, med 27 min. 46 sek. ned til nærmeste konkurrent.

Den kraftfulde duo tog føringen i den første etape af Dakar Rally 2022, og var med 3 sejre aldrig i fare for at miste førstepladsen. Nassar og Mathieu vandt den indledende runde og vandt derefter 2 etaper, på vejen mod den samlede sejr.

Det er anden gang at denne duo løber med Dakar sejren, som senest vandt tilbage i 2019. For Nassar og Mathieu handlede den sidste etape i Dakar 2022, om at komme sikkert i mål. Den sidste etape forløb uden de store problemer for duoen, der kun løb ind i mindre navigationsproblemer.

En betydningsfuld sejr

Det er en betydningsfuld sejr for Nassar, da han siden Dakar Rally blev flyttet til Saudi Arabien i 2020, har kæmpet for en sejr på hjemmebane. Det blev tæt på i både 2020 og 21, men uden held.  For holdet var det også en vigtig sejr, da det bekræfter kvaliteten af den nyudviklede Toyota GR DKR Hilux T1+, som er udstyret med større hjul, ny affjedring og den 3,5 liters, twin turbo V6 motor, som også kan findes i den nye Toyota Land Cruiser GR Sport.

En stærk præstation af hele holdet

Udover Nassar og Mathieu, var der også 3 andre Toyota Gazoo Racing biler med i løbet, som alle også leverede en stærk præstation.

  • Dakar 2022 sejr til Nasser/Mathieu
  • Top-5-placering til Giniel/Dennis
  • Henk/Brett vandt 12. og sidste etape
  • Top-15-placering til Shameer/Danie

Henk og Brett kørte sig til en sejr i den 12. og sidste etape af Dakar Rally, efter at have udvist en kæmpe holdånd i løbets 11 etape, hvor de opgav deres førerposition og ventede på Nassar og Mathieu, for at kunne hjælpe, hvis de kom i problemer. Henk og Brett vandt den sidste etape, selvom de måtte stoppe halvvejs, for at skifte et punkteret dæk.

For Giniel de Villiers og Dennis Murphy bød Dakar 2022 på højdepunkter og nedture. Halvvejs igennem Dakar løbet, måtte de se deres podiechancer forsvinde, efter en olieslange bristede.  De gav dog aldrig op, og kæmpede sig til en samlet 5. plads.

Shameer Variawa og Danie Stassen er den nyeste Toyota Gazoo duo på Dakar holdet, og leverede en flot præstation, og blev bedre rystet sammen som Driver og co-driver. De sluttede Dakar 2022 på en samlet 15. plads. For Shameer var de anden gang han deltog i Dakar Rally, og for Danie var det første gang.

Læs artiklen fra TOYOTA GAZOO Racing

Af Simon van der Stelt, simon.stelt@detdigitalebilhus.dk

Der tages forbehold for trykfejl, tastefejl og løbende ændringer i artiklen.